Søg i verden - indtast ord eller dele af ord
[wpdreams_ajaxsearchlite]
Find den billigste flyrejse og overnatning i multi søgning der søger blandt flyselskaber, og lavpris selskaber, samt i alle større hotel og lejligheds portaler. Alt sammen i et klik hvor du får en liste over alle muligheder og priser med billigste først.
City A - Z
Forslag til gode og billige restauranter i Kiel
Skal du på restaurant mens du er i byen har vi samlet nogle forslag til hvilke restauranter og spisesteder der er værd at aflægge et besøg. Her kan du se hvilke restauranter vi syntes er gode og hvor pris og kvalitet hænger godt sammen
Er smagen bestemt på forhånd, så finder man alverdens køkkener i byens eget netsted for kulinariske oplevelser. www.kielometer.de – eller på www.kiel-magazin.de
Lüneburg-Haus
En mindre restaurant midt i centrum med fremragende gourmet-køkken og et enestående vinkort. Også hotel, vinhandel og med et fint frokostkort.
Dänische strasse 22 – tel. +49 (0) 431 982 600 – www.lueneburghaus.de
Im Schloss
På slottet, genopbygget i 1960’erne i modernere stil, findes der alligevel i kælderen en vælvet sal fra det 16. årh. God gourmet-mad, bredt vinudvalg og meget hyggelige omgivelser. Frokoster, søndag aften lukket, samt mandag.
Kieler Schloss, Wall 74 / Eggerstedtstraße, 24103 Kiel – www.kielerschloss.de – Tel. +49 (0) 431-9 11 55
September
En moderne restaurant i den gamle smedie med 6-retters menuer. Herlig terrasse i en grøn indergård.
Alte Lübecker Strasse 27 tel. +49 (0) 431 68 06 10 – www.september-kiel.de
Kieler Brauerei
Byen har naturligvis også sit eget bryghus med egen restaurant. Maden, ofte fisk, pølser, pander og sammenkogte retter, serveres ved store, runde, rustikke borde og øllet er som en gourmet kan ønske det.
Alter Markt 9 – Telefon +49 (0)431/90 62 90 – Dagligt fra kl. 11 – www.kieler-brauerei.de
Claudio’s Ristorante
Selvfølgelig har Kiel også en aflægger af det eminente italienske køkken. Mad-ambassadøren hedder Claudio og her er hovedvægt på antipasti, menuer i enten tre eller fire runder. man-lør fra kl. 19. køkkenet lukker kl. 23.
Schützenwall 1 – Tel. (0) 431 – 67 68 67
Café Fiedler
Den store kage-elsker skal have aflagt cafe Fiedler et besøg inden afrejse. Hvad Niederegger er for Lübeck, er Fiedler for Kiel. 4. generation fører huset videre i det højeste konditorniveau- Her kan man smovse løs og sidde udendørs om sommeren.
Holstenstraße 92-94 – www.cafe-fiedler.de