Warszawa – en rejsedagbog

Rejsedagbog, en uge i Warszawa
Fra en af vores læsere har vi fået en interessant rejsedagbog fra en uges oplevelser i Warszawa

Dag 1

7.30 var jeg frisk og Sonja tumlede ud lidt efter. Hotelopholdet var jo incl. morgenbuffet og vi var lidt spændte på, hvad den bestod af. Atter blev vi positivt overraskede. Flere slags gryn, skivepålæg, flere slags oste, æg, et par varme ting og så et bord, som vi let og elegant gik udenom, fordi det var fisk i flere afskygninger og alt for meget i gelé. Sluttelig var der frugt.

Vi havde valgt at starte med at se, hvad der var længst væk, ca. 10 km fra centrum, så det blev med bus 522 til Wilanow slottet, men inden slottet et kort kig i Kosciol sw. Anny.

Wilanow paladset er et slot som kong Jana lll Sobieski købte 1677 og ombyggede til dets nuværende udseende. Under 2. verdenskrig blev slottet slemt beskadiget, men restaureret frem til 1965.

Det først vi så efter at være kommet i slotsparken, var Sarkofagen med Stanislaw Potocki og hans kone, som havde overtaget slottet i 1799.

Rundgangen i slottet startede lidt skuffende øverst oppe. Det ene galleri efter det andet.  Oplevelsen blev lidt mere spændende i etagen nedenunder, men slet ikke hvad jeg havde forventet at se af kostbart interiør. Ej heller så mange sale, som jeg havde ventet, men en flot brochure kunne man da købe. Paladset kaldes Polens Versailles, men iflg. Sonja som har været i Versailles, så falder dette slot helt igennem.

Udenfor fik vi heller ikke det helt rette indtryk af slottet, idet en del af det var afdækket pga. renovering og der var store arkæologiske udgravninger i gang, men ved hjælp af et godt betalt hæfte, kunne vi jo se, hvad vi gik glip af.

Parken hvor der ikke var gravet, var flot og velholdt, så på en bænk indtog vi gårsdagens rester af de danske medbragte sandwich.

Efter en tur ved søen, nød vi kaffen på Royal cafè. Sonja ville have kage til, men de havde ingen af dem der stod på kortet, så hun fik kaffe og frugtdessert med masser af flødeskum, så det var absolut nødvendigt, at tage et billede af en glad og tilfreds gratie sammen med nogen af de andre gratier.

Ved stoppestedet overfor slottet er en kirkegård. Den måtte vi lige ind at kigge på. Det var helt overdådige gravsten, tæt pakkede og masser af blomster – mest af plastic. Måske er det en kirkegård for de meget velhavende, men det får vi aldrig at vide.

Bussen hjem og et besøg i et supermarked og så indtog Sonja sengen, mens jeg sad og skrev.

I dag skulle vi jo også have mad og valget faldt på en græsk restauration, hvor vi bl.a. blev anbefalet en fantastisk tzatziki. Det var nærmest suppe med lidt grønt i. Der var overhovedet intet græsk over noget af maden, men der var Retzina på kortet. 10 ml. pris 10 zl, ih hvor billigt. Kloge jeg:” 10 ml er jo 1 liter”. Hvor dum har jeg lov til at være og hvordan var mit ansigtsudtryk, da servitricen kom med en lille flaske vand og et glas med 10 ml Retzina i. Det blev der lidt dummegrin ud af. Sonja drak vandet og jeg nød de to mundfulde vin.

Efter det kedelige måltid spadserede vi lidt rundt inden vi gik hjem og nød vores Nescafé og en gammel dansk. Det ved man hvad er. En gang X-ord tager man heller ikke fejl af.

Dag 2

Efter et stort morgenmåltid gik vi til busstop 116, hvor vi ventede ½ time, men der kom ingen bus. Vi havde kigget på køreplanen både for denne bus og de andre busser der stod nævnt, men der kom slet ingen. Så fik vi fat i en fyr, som talte engelsk. Han læste for os, hvad der stod på skiltet med store bogstaver. ”Busserne kører KUN lørdag-søndag”. Vi fik forklaret hvor vi skulle gå hen for at komme til 116, men gik den forkerte vej og da vi havde ventet yderligere 20 min på noget som ikke kom, besluttede vi at gå. Vi skulle til Parc Ujazdowski og Parc Lazienski, så det var en fin tur med et enkelt kaffestop undervejs.

Palads Ujazdowski fandt vi ikke eller måske var det den bygning på hjørnet, som efter kortet burde være paladset, men i så fald var alt ændret til et center for moderne eksperimenterende kunst. Vi tog turen gennem den flotte park med en masse skulpturer bl.a. Eva. På gaderne ser man ikke mange børn, men det gjorde vi her og også i andre parker, hvor der var legepladser, så det er sikkert mødesteder for mødre med ikke skolesøgende børn.

Park Lazienki

Ved hovedindgangen til parken står det meget flotte Chopin monument. Oprindelig fra 1926, men det blev ødelagt af nazisterne og genopført i 1958. Chopin som sidder eftertænksom under svajende piletræer.

Pomeranczarnia (Orangeriet) er et museum, som rummer Polens største samling af skulpturer, hvilket ikke havde vores store interesse, når der skulle betales entre, så vi nøjedes med at nyde haven og skulpturerne i den.

Bialy Dom – Det hvide hus fra 1770 var lukket, selvom det burde være åbent på denne ugedag, så det fik vi ikke aflagt besøg i.

Ved parkens sø er et græsk inspireret Amphi teater, bygget i 1790-93. Teatret benyttes stadig, men mest til aften koncerter. Vi sad og kiggede lidt på det, mens vi funderede over, hvor vi skulle indtage frokosten inden vi ville på rundtur i paladset. Frokosten eller ventetiden var ved at stresse os. Vi skulle bare have et par sandwiches, de blev da vist hentet et stykke derfra.

Palac Na Wyspie eller Palac Lazienkowski, (Slottet på søen). Slottet er oprindelig opført som et badehus i 1600-tallet, men blev i 1775-95 ombygget  til et lille palads. På med tøflerne når vi gik på de flotte trægulve og af med dem igen, når det var marmorgulve, men det gav os jo lidt ekstra motion med kropsbøjninger. Under 2.verdenskrig borede nazisterne omkring 1.000 huller i paladset og fyldte dem med dynamit, men heldigvis fungerede det ikke efter planen. Kun 1.sal kom i brand og blev ødelagt.

Efter slotsbesøget kiggede vi indenfor i Stara Kordegarda, det gamle vagthus fra 1780, men her var også maleriudstilling. Det betød kun, at Sonja forelskede sig i et billede med visne solsikker.

Kulturdagen sluttede ved parkens udgang med et flot monument af kong Jana lll Sobieskiego, som vi efterhånden nærmest havde lært at kende.

Vi var godt trætte i benene og ville med bus hjem. Det blev til noget af en omvej og flere fore-spørgelser. Det havde været nemmere, at tage den bus hjem, som holdt lige ud for hovedindgangen, men hjem kom vi, og vi nåede da også lige et indkøb af nogle kedelige tørre kager fra supermar-kedet. Et par timers hvil og så hen at spise på stedet med den gode vin, men i dag var vi ikke så hel-dige med madvalget. Sonja´s okseschnitzel og tilbehøret var ikke noget at råbe hurra for og min kartoffelmos var tør, men vi havde et par hyggelige timer alligevel.

Dag 3

Dagen startede med et besøg i Kosciol sw. Krzyza (Hellig kors kirken) hvor Chopins hjerte er indmuret i en af søjlerne. Chopin døde i Paris og hans søster hjembragte så hans hjerte. Kirken blev meget ødelagt under opstanden, idet der blev kæmpet meget inde i kirken.

Chopins Parlour (Chopins lejlighed) havde jeg da ventet mig en del af, men der var kun en stue, og den lå på 2. sal i et meget nedslidt palæ. Det kostede 3 zl, men så var der også guide. Vi var knapt nået hen til døren, før han stak næven frem efter penge. Guiden var ikke snavset at se på, men han stank forfærdeligt af armsved og det er den værste lugt, jeg kan udsættes for. Der var allerede en besøgende, som det senere viste sig, kunne tale dansk, men jeg kunne jo ikke annullere min noget højlydte kommentar om, at guiden var en skide sur stodder. Vi fik forklaring på hver en detalje i stuen, mens guiden stod og slog med sin kuglepen ned på de ting, han fortalte om, så jeg tvivler på, at det ene flygel, som skulle være originalt, nu også var det. Det burde være en ting, som der blev værnet om.

Besøget i stuen sluttede med et 7 min. bånd med forklaring på engelsk og bagefter 15 min. Chopin musik. Jeg holdt stand selvom det kneb, men Sonja kunne lide musikken.

I det måske engang har været haven til palæet, stod 7 bemalede æbleskulpturer. Det var sikkert amerikansk kunst, da der stod New York på dem alle og det ene æblemotiv var Superman.

og et andet Chaplin med selskabsdame.

Vi fortsatte med lidt Chopin i Kosciol Siostr Wizytek (Visitatsøstrenes kirke) hvor Chopin spillede til gudstjenester.Kirken virkede lidt kedelig udefra, en der var en meget speciel prædikestol,

hvid med guld. For at komme op i den, så det ud, som præsten skulle kravle op gennem et hul. Der var også en lille klosterhave, som vi stille gik igennem, fordi den var ud for nonnernes vinduer og de skulle helst have et godt indtryk, hvis de så os to nydelige damer.

Palac Radziwillow eller Namiestnikowski (Præsidentens embedsbolig), flot men ikke prangende.

Det var her Warszawa-pagten blev underskrevet i 1955. Pagten blev opløst igen i 1991.

Rytterstatuen foran er lavet af Bertel Thorvaldsen

Kosciol Karmelitow (Karmeliterkirken) og Kosciol sw. Anny (Sct. Anny kirke)

Vi var enige om, at i dag ville vi droppe frokosten, og så i stedet nyde en kop kaffe

med æblekage til Det gjorde vi så, på et hyggeligt caféhjørne. Solen skinnede

Det var dejligt, så længe det varede. Vi nåede lige at blive færdige med kaffe og kage, men så kom der en ordentlig skylle.

Sonja havde været forudseende og medbragt paraply, så vi klarede os.

Solen kom da frem igen

Vi går videre til mindesmærket for Adam Mickiewicz, den polske nationaldigter. Digteren elskede vildt og inderligt en kvinde ved navn Karolina, som han bl.a. delte med den russiske nationalpoet Alexander Pusjkin. Som en lille sidebemærkning er, at Karolina havde en meget speciel vane, nemlig at bade fødder i bugen af nyslagtede grise.

Zamek Krolewski  (Kongeslottet) i den gamle bydel.

Slottet stammer fra 12 og 1300-tallet, men er udvidet mange gange siden. Det har været hjem for kongen men fungerede i mellemkrigsårene som præsidentbolig.

Under den tyske belejring i 1944 brændte slottets tag, men det lykkedes at redde en del af slottets udsmykning. Den totale ødelæggelse indtraf efter opstanden i 1944 , hvor det systematisk blev sprængt i luften. Beslutningen om at genopbygge blev først taget i 1971. Det var den polske

befolkning, som havde indsamlet millioner af zloty. I 1974 var slottets ydre genopbygget.

Vi kunne vælge mellem to rundgange i slottet. Vi valgte den store, hvor vi kom igennem de fantastisk flotte sale.

Vi gik lidt rundt i bydelen, hvor vi fandt et Postkontor, så vi måtte have nogle frimærker til alle de postkort, vi havde købt. Det tog sin tid, at blive ekspederet. Der havde de ikke rigtig fulgt med tiden. Alt foregik ved håndkraft, selv brevstempling som absolut ikke gik stille af. Efter et enkelt Øl-stop, blev vi enige om, at bevæge os hjemad. Øllet pressede på, så mod vores vilje måtte vi ind på hotellet inden vores indkøb i supermarkedet.

Det blev til Kold buffet på værelset. Det var hyggeligt, men vi var temmelig trætte, så det blev kun spise og sove den aften.

Dag 4

Hver dag er vi nede til morgenmaden inden kl. 9.00, men Sonja syntes også HVER dag, at det er for sent. ”Horden har været der”, men det betyder ingenting. Der er rigeligt med mad. Det er lige før, jeg tror, det er Knud, jeg er ude at rejse med.

Det skulle til dels være monumenternes dag, så første besøg var ved

Grob Nieznanego Zolnierza (Den ukendte soldat).

Monumentet er opført på grunden efter Saxon Paladset, som blev totalt udslettet under krigen. På pladsen foran foregik der noget militantisk, som vi ikke blev klar over, hvad egentlig det var, men vist ikke almindeligt vagtskifte, for der rendte fotografer rundt. Der var to stillestående geledder

med soldater + 8 soldater med forskellige baretter. De 8 marcherede frem og tilbage mellem monumentet og geledderne.

Vi stod der længe, men det var temmelig koldt, så vi fortsatte ind i Ogrod Saski (Et meget smukt parkanlæg) med Fontæne, Sø og et gammelt vandtårn.

På vej fra parken kom vi forbi noget der engang havde været Russian State Bank, men nu stod som et mindesmærke fra opstanden. De jødiske oprører havde benyttet banken som en fæstning.

Teatre Wielki Narodowe (Nationalteatret), med et teatermuseum der burde være åbent for et kig, men vi måtte nøjes med, at bese teatret udefra.

Formiddagskaffen kan ikke undværes, så vi entrede en meget moderne café. Der var små – meget små tv skærme overalt. I borde, på døre, i spejle, ja- selv på toilettet, så overalt kunne man se små filmklip. Vi sad godt og fik da også varmen. Desværre havde vi ikke fået tøj nok på, men vi skulle jo videre.

Bohaterow Warz eller Warszawskiej Nike, (Byens heltemonument) var absolut ikke hvad vi forventede af et monument med det navn. En kvinde med løftet sværd, højt på en marmorsokkel. Monumentet er placeret tæt på en motorvej, så måske når man kom kørende ad denne, ville det

virke flot og imponerende. Selvom det var placeret i et lille anlæg med bænke, kunne man ikke se det rigtigt uden nærmest at brække halsen. Selvom det var bidende koldt, var det blevet frokosttid, så vi indtog tænderklaprende vores medbragte klemmer ved foden af monumentet. Resterne fra gårs

dagens kolde buffet, som var blevet endnu koldere, men det smagte nu godt, selvom vi ikke havde drikkevarer til.

Endnu engang var vi fremme ved Barbakan (Bymuren). Byporten mellem Stare og Nowe Miastro er den bedst bevarede del. Mange steder er muren bygget op med nye sten og andre steder ser man, hvor der blev ødelagt under krigen. Muren er oprindelig opført i 1500-tallet, men efter ødelæggelserne blev den rekonstrueret i 1952-54.

Kosciol sw. Jacka (Sct. Jacobs kirke) Hvor vi overværede munke i bøn. Unge såvel som ældre, men det må have været ret kedeligt for den yngste munk eller måske har han haft en lille bytur om aftenen. Han kunne i hvert fald ikke følge med i bønnen og havde travlt med at skjule, sit konstante gaberi.

Marie Curie Muzeum ville jeg gerne se, da det skulle være hendes fødehjem her i den gamle bydel. Jeg så ikke hendes arbejdsplads forleden og hun var jo en meget interessant og berømt dame, idet det var hende, der opfandt radium til brug ved stråling på bl a. kræftpatienter. For den opfindelse modtog hun i 1911 Nobelprisen i kemi. Hun havde allerede i 1903 modtaget en Nobelpris for fysik. Besøget i dette museum var en 6 zl skuffelse. Jeg havde jo forventet at se et hjem, men det var tre lokaler kun med billeder af Marie og hele hendes familie. Ja – så var der også lige en kjole, en hat og en cykel. Det var det besøg. Efter den skuffelse, var det absolut nødvendigt med en øl til at styrke os på.

Jeg havde læst om et spøjst sted, ul. Freta 33. Cafe´ens udsmykning var ret speciel. Loftslamperne var paraplyer, hvori der var revet huller, så lyset kunne komme igennem. Væglamperne var ståltråd omviklet med alm, A4 ark, knagerne var 7 tommer søm, tilfældigt banket op. Servitricen var meget sød og øllet var godt 5,8%.

Vi fortsatte lidt rundt i bydelen og kiggede. Bl.a. kom vi forbi flere bunker med murbrokker på hvilke der var lagt blomster og steder hvor der var Banner med billeder af folk, som havde mistet livet under krigen. Den slags større eller mindre bunker, var også i porte og baggårde.

Vi fryser stadig og er nødt til en kop varm kaffe med tilhørende stor kage. Min kage var rigtig god, men Sonja var ikke tilfreds med sin, men man kan jo ikke vinde hver gang.

Hjemad gik det ad Nowy Swiat, byens strøggade med luksusbutikker, men vi endte for sjov skyld i nr. 5. Et folkekøkken som havde sin oprindelse under kommunisttiden. Den slags køkkener er der nu kun tre tilbage af i Warszawa. De kaldes også mælkebarer. Det var nu meget sjovt. Jeg skulle hente maden. Forstod intet af, hvad der stod på ”menutavlen”, så jeg skrev nogle numre ned og gik til kassen. Hvad de numre jeg havde skrevet betød, ved jeg ikke og det gjorde kassedamen heller ikke, men hun pegede på noget og det blev til 1 x tomatsuppe, 2 tallerkener med reven gulerod, kartoffelmos og en krebinet med meget lidt kød i, samt en cola. I alt 17 zl eller 29 Dkr.

Der kom mange folk. Nogen havde selv krus og bestik med. Princippet her er bestil, betal, hent, spis, ryd af. Det var nu meget sjovt at prøve og det var ikke bumser der kom, men ganske alm. mennesker at se på.

18.30 var vi på værelset til et par kopper kaffe, en X-ord og referat af dagens oplevelser. Jeg sidder og overvejer om jeg ikke skal sætte alle billeder fra den gamle by ind efter hinanden, for vi når nok at besøge den en gang eller to mere inden vi skal hjem og så bliver albummet noget roderi, men vi får se.

Dag 5

Vi tog med sporvogn til Cmentarz Zydowski (Jødisk kirkegård). Et par stoppesteder for langt, gik tilbage, gik frem igen, lidt tilbage og så frem. Havde spurgt flere om vej og fik hver gang at vide, at det var ca. 2-300 m den vej (men hvilken). Endelig tiltalte en jøde os. Han kunne sikkert se, at vi lignede et par spørgsmålstegn, men han viste os den rette vej. Der skulle på kirkegården, som lå indenfor Ghettoområdet, være 250.000 grave. Det var der sikkert også, men kirkegården lignede andre jødiske kirkegårde med gravsted ovenpå gravsted, så antallet passer sikkert. Jeg havde ventet,   en gravplads i stil med Arlington med 250.000 små kors. På det område er Sonja nu den klogeste. Hun fortalte, hvad jeg ikke anede, nemlig at jøder ikke benytter kors, det er imod den jødiske tro.

Lige efter indgangen til kirkegården er der to mindesmærker. Begge til minde om 1. mill.jødiske børn, som døde i ghettoen.

En voksen som flygter med børn og Stenbunken hvori der er sat en masse fotografier af børn, som havde mistet livet under opstanden.. Det var ret deprimerende.

Vi var lidt trætte af den gåen frem og tilbage til ingen nytte, så vi fandt igen et anderledes sted til vores formiddagskaffe. Det var et kombineret spillested og restauration. Juletræerne var enten ikke sat væk fra sidste år eller også var de taget frem i god tid. Der var lidt mørkt derinde og de fleste lampeskærme sad som havde de været udsat for en storm. Værten var flink, kopperne store og kaffen rigtig godt stærk

Muzeum Pawiak (Fangemuseet) havde engang været Warszawas største fængsel, bygget i 1830 men blev af gestapo en lejr hvor jøderne blev torteret eller videresendt til diverse koncentrations-lejre. 37.000 blev dræbt i lejren og ca. 60.000 blev sendt til koncentrationslejre. Et stort kort viste ruterne til de forskellige lejre. Vi så fangedragter og tysker uniformer, tyske og russiske hjelme, torturinstrumenter samt breve som fangerne på mærkværdige måder havde fået smuglet ud til deres nærmeste, inden de blev sendt til lejre eller måske døde i fængslet. Der var i bygningen også aflusnings cellen og andre celler, hvor der var foregået umenneskelige ting. Fængslet blev bombet af tyskerne under opstanden i 1944

Bohaterow Ghetto (Ghettoen helte) er et stort monument lavet af blokke fra Sverige, bestilt af Hitler. Blokkene skulle oprindelig være brugt til Det tredje riges sejrsmonument, men blev i stedet for brugt til et monument som minde for Ghettoens helte. Monumentet blev rejst i 1948. 5årsdagen for opstanden.

Vi var ved at komme os lidt over fængselsbesøget og måtte have lidt til at styrke os på, men det var lettere sagt end gjort. Her i kvarteret var der ikke mange muligheder, men vi fandt et lille ”udsalgssted” med et par borde og noget, der mest mindede om en ølkiosk. Den unge dame forstod ikke engelsk og jeg kunne kun forklare, at vi ville have to øl. Hjælpen kom af en herre, som anbefalede, at vi spiste Flaki og noget til. Det accepterede jeg. Resultatet blev et flutebrød til deling, men det var fint og dertil en skål suppe. Den så god ud, men det var nu komavesuppe, så de der fimrer fra komavens inderside er ikke lige det, jeg helst vil have i munden.

Måltidet gav alligevel energi til at gå til Plac Krasinski.

Pladsen med de to meget sigende monumenter Powstanja Warszawskiegor for Warszawa opstanden som begyndte d. 1. august 1944 og varede i 63 dage. Det ene monument viser oprørerne på barrikaden og det andet viser hvorledes en flugt foregik gennem en kloak et andet sted på Plac Krasinski. 2000 nåede at flygte gennem denne kloak d. 2. september 1944.

Overfor monumentet er Kosciol Garnizonowy (Garnisonskirken). En meget smuk kirke, som desværre var lukket. Vi kunne kun komme ind i det, vi hjemme kalder våbenhuset. Vi kunne gennem et gitter se et kapel med marmorvægge, hvori der over alt, meget småt var graveret navne og ligesom mange var kun graveret med NN. Det var alle som var fundet døde eller savnede lige i området. I selve våbenhuset er et kors – stort –  fra gulv til loft. Det er ikke Jesus, der hænger der, men en lemlæstet krop. I selve korset er indsat hænder, knogler, børnekranier. Ret uhyggeligt at se.

Nu havde vi set så meget, at vi ikke kunne rumme mere om krig. Vi havde brug for bare at sidde stille med en øl. Det gjorde vi på en fortovscafé på Nowy Swiat. Det første sted, der faldt os ind, men vi faldt vist lidt igennem, men det har vi jo gjort så tit, uden det har generet os. Cafeén var et decideret mødested for mænd (ikke bøsser). Øllet var lokalt og godt og ingen generede os.

Vi købte lidt frugt og lidt sødt i ”vores supermarked” og havde så et par stille timer inden vi gik ud at spise.

Det blev aftenen, hvor vi frådsede med en stor skøn dessert. Sengetid kl. 22.00

Dag 6

Op kl. 06.48. Det er nu meget tidligt, men vi kom da ikke før ud af døren af den grund. Hver dag var vi gået forbi vores faste holdepunkt. Bygningen som kunne ses over hele byen.

Palac Kultury eller som det også kaldes PkiN  (Kulturpaladset).Bygningen er en gave fra Stalin og blev opført i 1952-55. Det er en rædselsfuld grim bygning, en typisk eksempel på stalinistisk arkitektur. Den er enorm og rummer 4 teatre, kongres og koncertsale, museer, biografer, restaurationer, butikker og meget andet. I alt 3.288 lokaler.

Vi var nu ikke imponerede over det indvendige vi så, men der var selvfølgelig heller ikke adgang til syn af koncert eller banquetsale, for os turister. Vi kunne derimod komme med elevator  til 30 etage, hvorfra man kan se ud over hele Warszawa.  Det kostede 24 zl for pensionister og hvordan billetsælgeren kunne se, at vi er pensionister, det undrede os. Vi syntes da ikke vi ligner den aldersgruppe. Vi kørte op, men udsynet var nu begrænset. Vi så ud gennem et temmelig kraftigt sikker-hedsnet og hen på store byggepladser eller glaspaladser højere end selve kulturpaladset og så var det rigtig blæsende og hundekoldt, så besøget på 30 etage varede ikke så længe. Polakkerne kan kun lide paladset herfra, for det er det eneste sted i byen hvorfra de ikke kan se det. Om det er for at provokere ved vi ikke, men på hver side af paladsets ”frontside” er der smækket et kæmpe super-marked op, i noget der nærmest ligner barakker og det der sælges fra de enkelte boder er af meget dårlig kvalitet.

Muzeum Narodowe (Nationalmuseet) havde også til huse i en rigtig kedelig og grim bygning. Vi havde gemt dette besøg til i dag, hvor det var gratisdag. Et så stort museum kan man ikke rumme på en dag, så vi valgte at se på utrolig flotte og store ikoner, kristusfigurer og jomfruer.

Ved siden af Nationalmuseet er Muzeum Wojska Polskiego (Militærmuseet) hvor vi kun ville se, hvad der var opstillet udenfor. Gamle fly, tanks og kanoner. Der var mange mennesker. Måske har det været en speciel dag, men det er den slags ting, der ikke er nemt at få svar på, når ingen af dem man spørger forstår engelsk.

Meget hyggeligt var det også at se Den lille hær i gamle uniformer og med en meget højtråbende sergent. Det var vist ikke altid så nemt, at ramme plet og det var kun hver anden gang geværet virkede.

Ridderne  kæmpede foran den hjemmelavede kampvogn fra opstanden. Udenfor museet tog vi et kig gennem tremmerne til Nationalmuseets have for at se en skulptur, som nok må kaldes Sko på stige.

Vi gik mod kirken på Trzech Krzyzy (ThreeCrosses Square) St. Alexanders kirke, som vi havde gået forbi et gange og syntes, at den så spændende ud. Der var bryllup i dag, så vi holdt os lidt tilbage. To forlovere og brudeparret sad midt i kirkegangen. Alle gæster medbragte en buket.

Inden bryllupsceremonien var der fotografering udenfor kirkens indgang. Her blev der kastet mønter på brudeparret, som så i deres stads havde besvær med at samlede småmønterne op. Vi gik ud fra, at det med mønterne betød ønsket om en god økonomisk fremtid

Vi fortrak til en udendørs cafè for, at få lidt i maven samtidig med, at vi havde overblik over, hvad der skete ved kirken.

Maden var udmærket, men igen var ventetiden alt for lang og ved kirken skete der ikke noget, så den eneste iøjefaldende fornøjelse havde Sonja, som ikke kunne få blikket væk fra en fyr, som hun mente, havde fået nye tænder. De var nemlig så store, at han ikke kunne lukke læberne ned over dem.

Vi havde fået kultur nok for i dag og luskede hjem og fik et par timers søvn, inden vi skulle ud at nyde lørdagsmiddagen, der som sædvanlig på vores ferier skulle nydes på et ”Lidt finere sted”.

London Steakhouse. Hvor vi blev modtaget standsmæssigt af en ”Bobby” – lidt tam i blikket var han dog.

Et rigtig pænt sted og dejlig mad, men der var lidt kedeligt. Foruden Sonja og jeg, var der kun et par gæster mere.

Nu er klokken 23,50 og det er blevet lidt for sent for os to ældre damer at være ude, men vi måtte lige forbi monumentet i ”vores gade” for, at se det oplyst. Desværre kan vi ikke læse, hvad der står.

Polakkerne er endnu ikke blevet så gode til forklaringer på engelsk til fordel for turisterne.

På hotellet var der stor fest med meget elegante gæster, men vi blev draget mod de grønne vægge.

Dag 7

Vi gik igen til ”Den gamle by” for at se Muzeum Historyczne (Byhistorisk museum). Det er nemlig gratis om søndagen. Museet blev etableret første gang i 1936, men totalt ødelagt under opstanden i 1944. I 1955 var den første del af museet rekonstrueret og genåbnet.

Godt at vi tidligere havde gået rundt her i bydelen. I dag var der ikke til at komme frem for turister og polakker med hele familien på søndagstur.

Foran slottet var der postdilligenser, så hvis vi havde haft lyst og lysten til at stå i kø, kunne vi komme på rundtur, men vi nøjedes med at kigge på. Der var også boder med salg af frimærker og bannere med frimærker, men det er ikke lige det, vi har mest forstand på.